De forspirede sommerblomster er nu afhærdet, så de endelig kan komme ud og stå på egne ben. Det gælder blandt andet et betydeligt udvalg af skærmplanter som fx kniplingsblomst, Didiscus coeruleus, som jeg ikke har prøvet før. Planteflokken i små papirpotter var tydeligvis ved at have opbrugt gødningen i spiremulden, og begyndt at blive alt for blege, så de fik en sjat potteplantegødning i går. De skal da ikke flytte hjemmefra sultne.
De hjemmelavede papirpotter er ved at være møre, men det er dejligt at kunne plante hele molevitten ud i jorden uden at forstyrre rødderne. Der går ikke mange dage, før papiret er nedbrudt, og rødderne kan brede sig i jorden.
Sidste år tog jeg frø af den smukke gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’. De spirede fint og er blevet til nydelige planter. Men måske kunne jeg have sparet besværet. De har nemlig også sået sig selv, og de selvsåede – som planten til højre – har et klart forspring i forhold til de udplantede. Spændende at se, hvordan de arter sig i forhold til planter fra indkøbte frø.
Forårslugningen blev sat på standby under piletræet, fordi der dryssede skovmyrer i hundredevis ned af ryggen på mig fra pileblomsterne. Derfor er det væltet op med ukrudt, så bedet nærmest ligner en blomstereng. Vild kørvel, Anthriscus sylvestris, er en af dem med fart på. Den blomstrer allerede med fine, hvide blomsterskærme, og det slog mig lige, at det da vil være lidt fjollet at luge dem set i lyset af alle de krumspring, jeg ellers gør, for at få skærmplanter i bedene :-)
