Jeg er mere end godt tilfreds med de sommerblomster, der blev sået i marts. Ja, i hvert fald med dem, der spirede :-) De gør nu et rigtig godt stykke arbejde i det nyetablerede staudebed, der er nærmest overvældende frodigt og udvikler sig fra dag til dag. Vingetobak, Nicotiana alata ‘Lime Green’ er faktisk så frodig, at der må justeres i bladmassen, for at de ikke skal tage magten fra de nyplantede stauder, men det limegrønne blomsterflor er lækkert.

En ny favorit blandt sommerblomsterne er helt sikkert gulerodblomsten, Daucus carota ‘Dara’. Den er lige begyndt at blomstre med skønne skærme vajende på lange stilke. Farven svinger fra rosa til dybt bordeauxfarvet, og klæder efter min mening vingetobakkens limegrønne rigtig fint sammen med de lyserøde stauder i bedet. Ikke mindst de lange spir af virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum og gulerodsblomstens flade skærme er som skabt for hinanden.

Glad er jeg også for, at jeg såede den knapt så spektakulære hareøre, Bupleurum rotundifolium, der faktisk også er en skærmplante men med et noget anderledes udtryk. Skærmene minder egentlig en del om vortemælk, Euphorbia, men der er vist ingen relationer. De er limegrønne og understøttes i et raffineret farvespil af blågrønne runde blade, der sidder sjovt om stænglen

Tak for det dejlige regnvejr, der har ligget over Østjylland det seneste døgn. Vi har fået omkring 30 mm vand, stille og silende på den aller bedste måde. Det var godt nok tiltrængt at få fyldt depoterne lidt op. Der er mange smukke billeder at glæde sig over i haven, når det klarer op efter regnen. Dråberne hænger som diamanter fra blomsterstænglerne med en tyngde, der får blomsterne til at bøje hovedet i ærbødighed. Chokoladeblomst, Cosmos sanguineus, der er vokset godt til i sin krukke, skal nok rette sig op, når varmen kommer igen.

Mere tvivlsomt er det, om den rødblomstrede kløver, Trifolium rubens, kommer på ret køl igen i år. Den sang i forvejen på sidste vers, og nu er den da helt splattet ud. Men mon ikke en nedklipning kan give gang i lidt nyvækst, så bedet ikke ser alt for kaotisk ud…

Jeg må også konstatere, at de rosa gulerodsblomster, Daucus carota ‘Dara’, som jeg ellers lige var så forelsket i, ikke har kunnet tåle mosten. De er ganske enkelt væltet, og står næppe til at redde. Lektien er, at de skal længere ind i bedet, når de bliver plantet til næste år, så der er mere standhaftige planter til at yde støtte. Som det fremgår, står fx vingetobak, Nicotiana alata ‘Lime Green’ fortsat og knejser. De er nærmest blevet helt overdådige og ved at tage magten i det nye bed.

Er der noget bedre end sådan en tidlig sommermorgen, hvor luften er sval og næsten står stille, kun forstyrret af insekternes højlydte summen? I det nye blomsterbed på kanten af skrænten har sommerblomster og stauder forenet sig i en næsten overvældende frodighed. Det er tydeligvis noget insekterne og ikke mindst de smukke sommerfugle kan lide. Det giver lige haven et ekstra touch, når luften over bedene flimrer af sommerfugle på jagt efter delikatesser.

Den søde, sart gule skabiose, Scabiosa ochroleuca, er en af de blomster, sommerfuglene tydeligvis sætter stor pris på.

Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, er også velbesøgt af både humlebier i hobetal og mange forskellige sommerfugle. Endnu en grund til at holde rigtig meget af den dejlige staude.

Den sart lyserøde gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ har også en nærmest magnetisk tiltrækningsevne på sommerfugle.

Og selv om den flerårige ærteblomst, Lathyrus latifolius, desværre ikke dufter, er der tydeligvis noget at komme efter for sommerfuglene i blomsterne.

Hvis der er noget, en have er storleverandør af, så må det være gratis – eller næsten gratis – glæder. Nu begynder den årstid, hvor der er rigtig mange af de gratis glæder, der er til at tage at føle på. For nu modner der masser af frø på både sommerblomster og stauder, der er lige til at snuppe. Det er en hyggelig jagt på gratis frø, og det er blevet til lidt af en sport at finde ud af, hvad der kan spire og blive til fine, nye planter, og hvad der bare ikke dur.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, har jeg været mildt sagt begejstret over i år. En ny sommerblomst i haven her, der helt klart bliver plads til næste år igen. Den står netop nu med smukke frøstande fyldt med lækre, modne frø. Måske kan jeg være så heldig, at den selvsår. Det må komme an på en prøve. Men jeg har også høstet en masse af de modne frø til at eksperimentere med i vindueskarmen til foråret.

Den kniplingsfine gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ har også været et sommerhit, der taler for en gentagelse. Frøene er ikke modne endnu, men frøstanden er begyndt i krumme sig sammen på karakteristisk gulerodsvis. Dekorativt og lovende.

Rundt om i staudebedene står den søde, lysegule skabiose, Scabiosa ochroleuca, lige nu med både blomster og frøstande, der på deres egen måde er lige så fine som blomsterne. Erfaringen siger, at de sår sig selv mere end effektivt, så her kan der være sund fornuft i at høste frøene, før de spredes. Tricket er at vente til de er modne, så synet af frøstandene, der blander sig med blomsterne, kan nydes så længe som muligt.

Havens blomsterbede er lige nu fyldt med frø, der bare venter på at blive høstet. Det er hyggeligt at gå og holde øje med, hvornår frøene er modne, og så slå til på en tør dag og få bragt høsten sikkert i hus. De skal så nogenlunde rasle af af sig selv, for så er de modne. Høster man for tidligt, er de ikke spiredygtige.Den lækre gulerodsblomst, Daucus carota ’Dara’ står med sprængfyldte frøstande netop nu. Der er høstet masser af frø. Det bliver spændende, om de vil spire næste år.

Enkeblomst, Scabiosa atropurpurea, er også helt klar til høst.

Efter høst bliver frøene tørret i et par uger i flade bakker, før de fyldes på små papirposer, der opbevares tørt og køligt sammen med nogle af de der små poser med tørremidler, man finder i pilleglas og nye skindtasker.

Her i haven bliver stauder med frøstande ikke klippet ned før til foråret. Dels fordi, de ser pæne ud i vinterhalvåret, dels fordi der er masser af fuglemad i dem. Men fuglene er ikke de eneste, der kan lide frø, viser det sig. Foderbrættet er blevet musesikret med en murerspand, men der er fri adgang til staudefrø.

Skærmplanter er blevet det nye sort her i haven som i så mange andre haver. Lette, kniplingeskærme af bittesmå blomster gør meget for blomsterbedene. De samme skærmplanter har det bare med at trække store veksler på tålmodigheden, fordi de som regel er frygtelig længe om at spire. Derfor har jeg nu slået to fluer med et smæk. Jeg har næret lysten til at komme i gang og få jord under neglene, og jeg har sat de nyerhvervede skærmplantefrø til forspiring i vindueskarmen – behørigt dækket med et tyndt lag spiremuld og et låg af plasticlommer til A4  papir til at holde på fugtigheden.

Derefter har jeg indstillet tålmodigheden på lang og er gået i gang med at glæde mig, til det bliver sommer og fx kongeskærm, Amni majus, springer ud.

Efter sidste sommers succes med den rosa gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ – en succes der vel at mærke varede i månedsvis – har den lynhurtigt fået karakter af uundværlig.

Det samme gælder blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, men der er også sat flere nye bekendtskaber til forspiring.

De forspirede sommerblomster er nu afhærdet, så de endelig kan komme ud og stå på egne ben. Det gælder blandt andet et betydeligt udvalg af skærmplanter som fx kniplingsblomst, Didiscus coeruleus, som jeg ikke har prøvet før. Planteflokken i små papirpotter var tydeligvis ved at have opbrugt gødningen i spiremulden, og begyndt at blive alt for blege, så de fik en sjat potteplantegødning i går. De skal da ikke flytte hjemmefra sultne.

De hjemmelavede papirpotter er ved at være møre, men det er dejligt at kunne plante hele molevitten ud i jorden uden at forstyrre rødderne. Der går ikke mange dage, før papiret er nedbrudt, og rødderne kan brede sig i jorden.

Sidste år tog jeg frø af den smukke gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’. De spirede fint og er blevet til nydelige planter. Men måske kunne jeg have sparet besværet. De har nemlig også sået sig selv, og de selvsåede – som planten til højre – har et klart forspring i forhold til de udplantede. Spændende at se, hvordan de arter sig i forhold til planter fra indkøbte frø.

Forårslugningen blev sat på standby under piletræet, fordi der dryssede skovmyrer i hundredevis ned af ryggen på mig fra pileblomsterne. Derfor er det væltet op med ukrudt, så bedet nærmest ligner en blomstereng. Vild kørvel, Anthriscus sylvestris, er en af dem med fart på. Den blomstrer allerede med fine, hvide blomsterskærme, og det slog mig lige, at det da vil være lidt fjollet at luge dem set i lyset af alle de krumspring, jeg ellers gør, for at få skærmplanter i bedene :-)

Her i haven er skærmplanter simpelthen blevet “det nye sort”. Især har jeg tabt mit hjerte til gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’, der er perfekt til at lette helhedsindtrykket i fx et staudebed og desuden blomstrer i en dejlig, lang periode.

Blomsterskærmene ligner de fineste kniplinger og spiller i et fint farvespil. Nogle er næsten cremefarvede, andre er støvet rosa eller noget midt imellem.

Kongeskærm, Amni majus, dukker også op mellem stauderne som fine, hvide kniplinger, der svajer elegant på de tynde men heldigvis ret robuste stængler. De blev sået i bakker i vindueskarmen i det tidlige forår og siden plantet ud. Det var hele besværet værd :-)

Stauden stjerneskærm, Astrantia major, har blomstret længe og gør det endnu. Den har høj status i staudebedene. Stjerneskærm er botanisk en skærmplante som gulerodsblomst og kongeskærm, selv om den har sin helt egen, charmerende personlighed.

Jeg har været utrolig glad for skærmplanterne hen over sommeren og er det forresten endnu, selv om blomstringen er et overstået kapitel. De kan nemlig kunsten at ældes med ynde, og samtidig trækker det op til en rigtig fin frøhøst, så næste års planter kan blive ganske gratis. Her er det gulerodsblomst, Daucus carota, som jeg gjorde fine erfaringer med at høste frø af sidste år. Frøplanterne var måske lidt mere varierede i farverne end sorten ‘Dara’, der var udgangspunktet, men på ingen måde ringere.Det intense sværmeri i den røde kvan, Angelica gigas, er også forbi for i år, for der er ikke mere at hente i blomsterne. Men skærmene er nu fortsat et skønt syn, og også her ser det ud til, at frøproduktionen bliver stor.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, der blomstrede så dejligt først på sommeren, står allerede med modne frø. Årets bedste planter var faktisk de selvsåede, men også de frø, der blev høstet sidste år, spirede rigtig godt.

Så nu er frøhøsten selvfølgelig gået i gang igen. Nogle bliver med det samme spredt der, hvor jeg godt kunne tænke mig planter næste år, andre er lagt til tørre til lagring og forspiring til foråret for at være helt sikker på, at der også er masser af blomsterkørvel, der er en erklæret yndlingsblomst, i haven næste år.

Jeg har været rigtig glad for de mange forskellige skærmplanter, jeg såede i det tidlige forår. Nu er de principielt færdige for i år, så så meget mere glad blev jeg, da jeg opdagede et upåagtet eksemplar af gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’, der pludselig gjorde sig bemærket i et staudebed. Vi har nogenlunde samme højde, planten og jeg, og jeg er ret høj, men de fine blomsterskærme i toppen lever helt op til sommerfloret. Jeg er ikke sikker på, om det er en frøplante fra sidste år (og så ikke en ‘Dara’), eller det er en plante, der er blevet klippet ned, der trodsigt er kommet igen. Men dejlig det er den som havesæsonens svanesang.Gulerodsblomsten har en nær, lige så smuk men knapt så populær fætter i køkkenhaven. Her står rækken med gulerødder nemlig i fuldt flor. Det var jo ikke lige meningen, men hvis man abstraherer fra de manglende gulerødder nedenunder, kan man kun glæde sig over synet.Da jeg renoverede det hvide bed i sommerferien, gravede jeg også nogle frøplanter af kongeskærm, Amni majus, op og ned igen. Det har tilsyneladende forvirret en af dem så meget, at den også står og blomstrer nu, længe efter at kollegerne er døde og borte. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der skal sås skærmplanter igen til næste forår.

De seneste par år har jeg forspiret og udplantet gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ i staudebedene. Det har jeg også gjort i år, og de vil forhåbentlig som sædvanligt smyge sig ind mellem stauderne og blomstre med deres skønne skærme om ikke så længe. Men her er en frontløber, der vil frem. En selvsået plante med […]

Indlægget Gulerodsblomst med storhedsvanvid blev vist første gang den Helt hen i haven.

Krukkeforsamlingen ved fordøren trængte til en opfriskning i sommervarmen. De fleste af krukkerne klarer sig endnu. Især de mange bladplanter, der indgår i gruppen, er langtidsholdbare. Det er utroligt så meget farve, planter der ikke har blomster, kan sætte på sådan en gruppe krukker. Så de står der selvfølgelig stadig men er blevet flyttet lidt […]

Indlægget Gulerod og chokolade i krukkerne blev vist første gang den Helt hen i haven.

Sikke en weekend. Haveselskabets Havefestival er slut for i år efter en weekend med  masser af glade havegæster her på matriklen. Det har været utrolig hyggeligt – ikke mindst at møde så mange, der følger med her på bloggen i det daglige. Tusind tak for alle besøgene.Der er nogle af havens planter, der har påkaldt sig […]

Indlægget Tusind tak for besøgene blev vist første gang den Helt hen i haven.

Gulerodsblomsten er væltet, ærteblomsten er udtjent, og krukkegruppen ved fordøren ser i det hele taget lidt trist og træls ud. Det er fjollet, for mange af krukkerne er faktisk fine endnu. Fordelen ved kun at have en slags planter i hver krukke er, at det gør det nemt at rette op på misèren. Man skal […]

Indlægget Rokade i krukkehaven blev vist første gang den Helt hen i haven.

I begejstringen over den enkelte staude er det nemt at komme til at glemme, at det ikke er nok, den er smuk og dejlig. Den skal også gå godt i spænd med sine naboplanter, hvis staudebedet skal blive en flot helhed. Farver og strukturer, højde og drøjde er alle ingredienser i opskriften på det vellykkede staudebed. […]

Indlægget Gode naboer er guld værd – også i staudebedet blev vist første gang den Helt hen i haven.